Relationskompetence er ikke noget man er født med. Det skal trænes og udvikles. Børns Livskundskab har udviklet en metodik til træning af relationskompetence, som benytter sig af forskellige redskaber, øvelser og forholdemåder i arbejdet med at fremme denne kompetence.

Dette citat peger på, at en relation mellem en voksen, specielt en fag-professionel, og et barn er asymmetrisk og, at fagpersonen, som den professionelle part, har mere magt, flere erfaringer og viden qua sin uddannelse og position og dermed også har et større ansvar. Denne forståelse er en vigtig del af træningen i relationskompetence. Det er fagpersonens ansvar at skabe gode relationer til børnene. Hvis fagpersonen er opmærksom på sin betydning og sit ansvar, så kan det give ham/hende styrken til at skabe forandringer, der kan være hensigtsmæssige for alle parter.

 

Jesper Juul og Helle Jensen har som de første defineret relationskompetence som:

Fagpersonens evne til at ”se” den enkelte på dennes egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet og ansvaret for relationen, samt evnen til at være autentisk i kontakten. […] og evnen og viljen til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet.

Dette citat peger på, at en relation mellem en voksen, specielt en fag-professionel, og et barn er asymmetrisk og, at fagpersonen, som den professionelle part, har mere magt, flere erfaringer og viden qua sin uddannelse og position og dermed også har et større ansvar. Denne forståelse er en vigtig del af træningen i relationskompetence. Det er fagpersonens ansvar at skabe gode relationer til børnene. Hvis fagpersonen er opmærksom på sin betydning og sit ansvar, så kan det give ham/hende styrken til at skabe forandringer, der kan være hensigtsmæssige for alle parter.

Ordet ”se” i definitionen indeholder den empatiske evne i forhold til den anden, og det at være autentisk i kontakten indeholder den empatiske evne i forhold til en selv: at man tør stå ved sig selv, være sig selv og også anerkender og accepterer sig selv som den man er i dette øjeblik, i denne relation. Det skaber tillid og tryghed og dermed mulighed for at være åben og at turde eksperimentere, udnytte og udvikle blandt andet sine kreative evner.

Det er den professionelles/den voksnes relationskompetence, der danner basis for udviklingen af fællesskabet i børne- / ungegruppen. Ikke blot den ovenfor nævnte empati, men også den professionelles evne og vilje til at påtage sig lederskabet og det fulde ansvar for relationens kvalitet i det hele taget. Standarden for tolerance, respekt og interesse for hinanden sættes af den professionelle. Det er afgørende for børnenes mulighed for at lære at tage ansvar for sig selv og hinanden, at den professionelle med sin væren og gøren viser vejen hertil.

 

Træning af relationskomptence

Træning af relationskomptence handler primært om at opdage sin egen rolle og sine egne reaktionsmønstre i en given situation og evnen til at kunne reagere bedst muligt i forskellige situationer.

Træningen består bl.a af:

• Indre øvelser med udgangspunkt i femkanten, hvor man retter opmærksomheden indad.
• Dialogøvelser hvor fokuspersonen med hjælp fra en samtalepartner undersøger gennem en supervisionslignende samtale sig selv og sine egne mønstre.
• Teoretisk indføring og forståelse af det udviklingspsykologiske paradigmeskifte