Kronik af Helle Jensen: Når samfundet åbner efter nedlukning. Det kræver både pædagogiske og almenmenneskelige ressourcer – empati og medfølelse.

18. april 2020

Del artiklen

Til pædagoger og lærere i skoler og daginstitutioner

Nu åbner vores samfund sig så småt – både i Norge og i Danmark er skoler og børnehaver i gang  igen, og det er en fryd at se, hvordan børnene glæder sig til at se deres venner og voksne igen. Hvordan har familierne mon haft det i tiden derhjemme?

Mange børn og voksne har nydt mere tid til at være sammen.

Mange voksne har fået stress over at skulle arbejde samtidig med at familiens børn i forskellige aldre skulle have hjælp til dette og hint.

Mange voksne har fået fornyet respekt for de lærere og pædagoger, der til daglig sørger for vores børns liv og læring.

Mange familier har forstået at udnytte øjeblikkene til at komme ud i naturen, til at gøre ting sammen, spille spil, lave mad, lave håndarbejde, rydde op i gamle ting og meget mere.

Mange familier har også været under maksimalt pres, og børn og voksne har lidt under, at der ikke har været overskud til at klare denne uforudsete og fuldstændig ukendte situation.

Mange børn har lidt, fordi alkoholforbrug og vold i hjemmet har taget til.

Mange børn har ikke haft forældrenes interesse og støtte til at arbejde med det materiale, som skolen har tilsendt.

Det betyder alt sammen, at det er en broget flok, der møder i skoler og daginstitutioner. Nogle har fået tanket godt op derhjemme, og alligevel savnet hverdagen med kammeraterne, og andre kommer fra ren overlevelse og har mest af alt savnet stabilitet i hverdagen. Så samtidig med at lærere og pædagoger skal overholde strenge hygiejnekrav, og have stor opfindsomhed for at få hverdagen til rent praktisk at fungere, så skal de også have ekstra opmærksomhed på børnenes psykiske velbefindende.

Det kræver både pædagogiske og almenmenneskelige ressourcer. Det kræver empati og medfølelse og evnen til at udtrykke begge dele med fuldt nærvær i nuet. Forlægget for disse evner er vi alle født med, så evnerne kan genopdages af os alle, og de kan vedligeholdes ved jævnlig træning. Og man kan også lære sig at lade dem virke i flere retninger, både udad i forhold til andre mennesker og indad som selvomsorg og lytten til egne grænser og ressourcer.

 

Her kommer nogle ideer til hvordan:

Det kan være at få dig en stille stund, måske bare 5 minutter i ro om morgenen, hvor du fokuserer på dit åndedræt, eller en stund om eftermiddagen, hvor du alt efter temperament og lyst bevæger dig med opmærksomhed eller sidder ganske stille og gør ingenting.

Eller det kan være sammen med børnene på dit arbejde eller derhjemme.

Begge steder forsøger vi at være udenfor i naturen, hvor det er lettere at holde afstand og få frisk luft. Stå, sid eller læg jer et øjeblik og mærk luften, lyset, lydene og jorden under fødderne eller kroppen. Eller lad børnene finde deres sted i naturen og find selv dit eget, hvor hver for sig kan falde til ro og mærke sig selv og naturen omkring sig samtidigt.

Lad dig selv og børnene mærke hvordan vi alle er del af et fællesskab, ikke kun med hinanden, men også med naturen: Træerne og planterne ”ånder” og den kuldioxid, som vi udånder forvandler de til ilt, som er nødvendigt for vores liv, det er godt at huske på og vide, at vi ikke kan klare os uden hinanden.

Giv jer tid til at tale med børnene om, hvordan de har det, hvad der har forandret sig? Hvad de har opdaget om sig selv og deres liv? Jeg har hørt mange børn sige: ”Vi skal spritte af, holde afstand, og passe på hinanden.” Hvad tænker børn om det? Anderkend deres tanker og del dine med dem, det udvikler empati og omsorg for andre og for sig selv. Og giv dem et rum, hvor både det vanskelige og det lette kan rummes samtidigt. Hvor vi kan mærke os selv og vores følelser uden at lade dem løbe af med os Det er en kunst at kunne –  en kunst, som man kan have glæde af hele livet.

 

Hjertelige hilsner

Helle Jensen, medstifter af Børns Livskundskab, Danmark

©.foto. Lars Aarø. Fokus