Del artiklen
TYSKLAND|BERLIN
Helle Jensen var inviteret til en konference med Dalai Lama om børn og unge og uddannelse i Frankfurt i 2017. Samtidig kom en invitation fra initiativtagerne til at dele sine drømme om, hvad jeg fandt allermest meningsfuldt for at skabe en bedre skole, og dermed et bedre udgangspunkt for børnene i den. Drømmen er nu efter 2 års hårdt arbejde blevet til virkelighed i form af et 5 – årigt udviklings- og forskningsprojekt på 3 skoler i Berlin.
Vi arbejder ud fra en Whole School Approach, så hele personalet uddannes i relationskompetence, empati, medfølelse og nærvær. Skoleledelserne er allerede i gang, og i marts følger personalet efter med et forløb på 6 moduler fordelt over halvandet år, som i alt giver dem 18 dages træning pg derefter regelmæssig supervision. Forældre og børn inviteres til workshops, hvor de også bliver præsenteret for øvelser med udgangspunkt i pentagrammet. Alt bliver fulgt af såvel kvalitativ som kvantitativ forskning. I Tyskland har vi heldigvis en relativ stor gruppe, der er uddannet til at undervise i disse temaer, og de står for undervisningen sammen med mig. Projektet kan følges på www.empathie-macht-schule.de