Del artiklen
Af Martijn van Beek.
Det er slående, at vi mennesker langt hen ad vejen synes at være enige om at bæredygtighed skal styrkes eller sikres. Og at indre bæredygtighed er en afgørende komponent i denne sikring.
Det er også slående så sjældent det er vi udfolder hvad det egentlig er, der skal bæres. Hvad formålet med bæredygtighed egentlig er. Hvad er det, der skal opretholdes på denne måde, og hvorfor?
Det er som altid interessant at se på, hvordan vigtige begreber ser ud på andre sprog. Bæredygtighed ligger tæt op ad det engelske sustainability – som netop fremhæver det at opretholde, selve evnen eller muligheden for at opretholde.
På hollandsk og tysk er der en mindre, men måske vigtig forskydning. Her hedder det henholdsvis duurzaamheid og Nachhaltigkeit – her er vægten lagt på tidsaspektet. Det at noget skal vare ved. Men hvad?
Fransk, som så ofte, giver sit helt eget bud og bruger oftest betegnelsen viabilité. På engelsk viability – levedygtighed på dansk. Så her er kernen, måske: det handler om liv, om muligheden for liv.
Hvis vi ser på disse tre nuancer af bæredygtighed – sustainanbility/duurzaamheid/viabilité – samlet, kan man måske konkludere – for nu – at begreberne peger på et ønske eller mål for, at liv kan opretholdes i lang tid endnu.
Så rejser spørgsmålet sig: ja, men hvis liv, hvad for et liv, og hvorfor lige denne form?
Det er vel her – og måske kun her – spørgsmålet om den indre bæredygtigheds relevans presser sig på: hvis det er mennesker, der har et ansvar og en mulighed for at fremme bæredygtighed/Nachhaltigkeit/viabilité, hvordan skal vi/de så vide, hvad det er for et liv og hvad det er for livsformer, der skal sikres for fremtiden? Er visdommen så i sidste ende ikke kollektiv og iboende i hjertets inderste, som de store visdomstraditioner synes at foreslå? Og peger på noget som transcenderer den opfattelse af liv som er den sædvanlige, nemlig liv som adskilt i eksempelvis individer og arter?
Selve livet, må man antage, vil vare ved helt til supernovaen brænder det hele op. Og så fortsætter det nok – som hidtil – et andet sted i vores galakse eller andetsteds i det uendelige rum. Indtil The Big Crunch, eller hvordan det nu går videre. Og begynder forfra.
Hvad er det så, vi arbejder for?
Det er et stort spørgsmål. Der opfordrer til et stort svar. Som måske ikke kan gives her og nu.
Men mindre kan vel også gøre det – at vise omsorg, at forsøge at undgå at forårsage lidelse: Og hvor muligt: bidrage til lindring. Dette er vel bidrag til opretholdelsen af liv. Og dermed bæredygtighed.
Udspringer medfølende handling ikke netop af det i mennesket, i vores indre, som svarer til den ydre bæredygtighed?
Martijn van Beek, associate prof. i antropologi og tilknyttet Interacting Minds Centre ved Århus universitet.
Han har blandt andet forsket i årsager til etniske og religiøse konflikter. Hans aktuelle forskning bevæger sig primært i krydsningsfeltet mellem spiritualitet, bevidsthedsforskning og globalisering, hvor han bl.a. er engageret i det interdisciplinære møde mellem neurovidenskaben og kontemplative traditioner. Martijn er desuden en del af undervisningsteamet på den 2-årige internationale uddannelse “Training Empathy”.